castello-fullfavorites iconBasket Copyicon-checkmarkicon-facebookicon-globeInstagramicon-pinterestCastello sustainability-08 Copy 7icon-youtubeservings icon mediumtimerTime icon big
Stilton

Stilton

Hvad er Stilton?

Stilton har en smuk marmoreret kerne i en smuldrende og nærmest blød tekstur, der står i kontrast til ostens dristige og modige smagsnuancer. Det intense og rige smagskompleks starter med cremede nøddeagtige toner, som afløses af en lang eftersmag med salte nuancer. 

Den originale Stilton fremstilles efter høje kvalitetsidealer gennem hele produktionen, og mælken leveres frisk fra køer, der græsser på Midtenglands grønne marker. Det engelske hedelandskab med de brede sletter giver kvæget frodige græsningsmuligheder, hvilket tydeligt fornemmes i det færdige produkt. 

Stilton er perfekt både i pastaretter og risotto eller som dessert. Prøv også at smuldre den i en god salat. På ostebordet passer ostens nuancer perfekt sammen med honning, valnødder og æblestykker.

Sådan fremstilles Stilton

Fremstillingsprocessen for Stilton er stor set den samme i dag, som da den først så dagens lys. Osten, der udelukkende fremstilles i bestemte dele af England, er baseret på omhyggelig udvælgelse og modning.

Hver dag ved daggry hældes frisk pasteuriseret mælk i store kar, hvor den tilsættes en blanding af kulturer og osteløbe. Blandingen indeholder også en særlig type gær, som stimulerer skimmeldannelsen. Når mælken er koaguleret, skæres den ud og adskilles og drænes for valle. Ostemassen presses og saltes derefter og hældes på forme. Mejeristerne anbringer derefter formene på hylder, hvor de vender dem dagligt og passer på ikke at komprimere ostemassen, så den kan udvikle sin flagede struktur. Næsten en uge senere udjævnes ostemassen med håndkraft og lagres i cirka fem uger. Osten gennemhulles herefter med metalnåle, så dens blå årer kan ånde og udvikle sig. Efter ni uger er osten klar til at blive sendt ud til butikkerne.

Stilton fremstilles næsten udelukkende på pasteuriseret komælk og har en ren smag uden tilsatte fyldstoffer eller konserveringsmidler, så den er helt fri for gluten. I de traditionelle opskrifter tilsættes osten animalsk osteløbe, så de traditionelle varianter er uegnede til vegetarer. Se mærkaten for at få mere at vide om ingredienserne.

Erstatninger for Stilton

Der findes mange blåskimmeloste med en tilsvarende kvalitet af smag og konsistens, men med deres egne særpræg. Der er mange muligheder, når det drejer sig om at finde en erstatning for stilton.

Et af de bedste bud er dog Gorgonzola. Denne italienske klassiker har en næsten identisk konsistens og en smag, som varierer fra mild til skarp afhængigt af ostens alder. Ostens nøddeagtige, skarpe og cremede toner gør det nemt at forveksle Gorgonzola med Stilton.

Et mildere bud på en blåskimmelost er en cremet Danablu med strejf af vilde svampe. Den rå marmorering, som strækker sig gennem hele ostens krop, leder tankerne hen på fint porcelæn. Det første strejf af bitterhed afløses hurtigt af en mild og blød fornemmelse på tungen. 

Roquefort er en blåskimmelost fra det sydlige Frankrig med karakteristiske blå årer og en smuldrende tekstur. Smagen er let syrlig med en skarp og krydret eftersmag.