castello-fullfavorites iconBasket Copyicon-checkmarkicon-facebookicon-globeInstagramicon-pinterestCastello sustainability-08 Copy 7icon-youtubeservings icon mediumtimerTime icon big
Grillede gulerødder med honningglaze og ostecreme

Grillede gulerødder med honningglaze og ostecreme

4 portioner

Gulerødder på en helt ny måde – vores grillede gulerødder med honningglaze og ostecreme kan ikke undgå at gøre indtryk på gæsterne. En honningglaze med stærk chili, aromatisk ingefær, nøddeagtig sesamolie og frisk limesaft pakker gulerødderne ind i intense smage, mens ostecremen giver retten en fyldig finish.

Læs mere

Ingredienser

Ostecreme

  • 100 g salatost (blok)
  • 1½ dl græsk yoghurt
  • ½ tsk. fintrevet limeskal
  • friskkværnet peber

Honningglaze

  • 2 spsk. honning
  • 1 spsk. sesamolie
  • 2 spsk. friskpresset limesaft
  • 1½ spsk. revet frisk ingefær
  • 1 spsk. finthakket rød chili
  • ½ tsk. flagesalt
  • ½ dl hakkede friske mynteblade
  • 12 skyllede gulerødder med ca. 3 cm top
  • ½ tsk. groft salt

Tilberedelse

Ostecreme

1. Mos osten i en skål, og rør den sammen med yoghurt, limeskal og peber. Stil den tildækket på køl indtil servering.

Honningglaze

2. Rør honning, olie og de øvrige ingredienser sammen. Smag til.

3. Kog gulerødderne i letsaltet vand i ca. 3 min. Lad dem dryppe godt af i et dørslag.

4. Lad en grillpande blive godt varm – ca. 3 min. Grill gulerødderne på grillpanden i ca. 10 min., indtil de er gyldne – vend dem af og til. Pensl med lidt glaze de sidste 2 min.

5. Dryp mere glaze over gulerødderne på serveringsfadet. Drys med flagesalt og mynte.

Tips og tricks

Du kan også tilberede gulerødderne ved indirekte varme på en grill – brug en grillbakke. Pensl gulerødderne med smeltet smør, og grill dem under låg i ca. ½ time, indtil de er møre. Vend gulerødderne flere gange. Pensl med glaze i de sidste minutter af grilltiden.