castello-fullfavorites iconBasket Copyicon-checkmarkicon-facebookicon-globeInstagramicon-pinterestCastello sustainability-08 Copy 7icon-youtubeservings icon mediumtimerTime icon big
Græskarboller

Græskarboller

Arbejdstid 1 t. 5 min. 1 portion

En skøn efterårssnack – vores græskarboller er en lille hyldest til høsttiden. Græskarbollerne ligner gule nedfaldne blade, så du kan næsten smage efteråret, før du sætter tænderne i de søde og lækre brød. Server dem varme med saltet smør eller flødeost.

Læs mere

Ingredienser

  • 200 g skrællet hokkaidogræskar
  • 50 g smør
  • 2 dl mælk
  • 25 g gær
  • 100 g kvark 0,3%
  • 3 spsk. sukker
  • 2 tsk. fint salt
  • 600 g hvedemel

Til pensling

  • sammenpisket æg

Pynt

  • 1 håndfuld pekannødder

Tilberedelse

Tilberedning

1. Kom græskarternene i en gryde med kogende vand, og kog dem i ca. 10 min., eller indtil de er møre.

2. Hæld vandet fra, og blend dem i ca. 30 sek. med en stavblender eller i en foodprocessor til en tyk græskarpuré.

3. Smelt smørret i en gryde, og tilsæt mælken.

4. Hæld blandingen i en skål, og rør gæren ud heri.

5. Tilsæt græskarpuré og de øvrige ingredienser (hold lidt af melet tilbage).

6. Ælt dejen godt sammen, eller kør den i ca. 5 min. på en røremaskine.

7. Dæk skålen med fx et grydelåg, og stil dejen til hævning på et lunt sted i ca. en time.

8. Vend dejen ud på et meldrysset bord, og ælt den godt igennem. Tilsæt resten af melet, hvis det er nødvendigt.

9. Del dejen i 16 stykker, og tril dem til boller. Tryk bollerne let flade, og skær 6 snit i dem.

10. Sæt bollerne på 2 bageplader med bagepapir, og lad dem efterhæve tildækket i ca. 45 min.